Anna Nyborg

En fiskekvase fra 1929

Aktiv Sommer

Her kan du tilmelde dig til Sommer fisketure med Anna Nyborg

Kære Lystfiskere og – aspiranter

Nu er det snart tid til vores fisketure.Der er nogle praktiske spørgsmål, som ofte dukker op, så hermed lidt orientering:
Anna Nyborg ligger i Træskibshavnen, Fiskerivej 32.På kortet herunder vises hvor Anna Nyborg ligger, med bagenden til. Maskinen siger måske ”tjuk tjuk”.
Vi sejler klokken 09.00, og er retur klokken 14.
Det første børnene gør, efter vi er kommet fra kaj, er som regel, at pakke deres madpakker hjemmefra op – havluften må siges meget hurtigt at give appetit.  Man bliver også tørstig på vandet, så husk drikkevarer. Det kan være koldt på vandet, så tag varmt tøj med, evt regntøj. Solen kan også være hård! Så husk at få solcreme på.
Hvis vejret er for dårligt, – det blæser mere end 8 m/sek, særligt ved østenvind, så må vi aflyse turen.
Vi har redningsveste om bord som børnene kan låne, alle børnene skal have redningsvest på, når de er om bord.
Anna Nyborg er udrustet med normalt sikkerhedsudstyr, som redningsflåder, redningskranse, nødraketter og førstehjælpskasse mv.
Vi har en masse godt fiskegrej om bord, som vi helst ser børnene benytter. Det er ikke sikkert vi kan nå at hjælpe med en masse forskelligt udstyr som de selv har haft med. Der er ingen grund til selv at medbringe fiskestænger, man må godt medbringe stang. Vi bruger stang eller håndliner, der er nemmere og mere sikre at bruge, og så er de lettere at fange fisk med.
Skibet ejes af en forening, der drives af frivlillige. Det er også de frivillige, der ,ulønnet, deltager som besætning på sejladserne.
De fleste besætningsmedlemmer har været med på fisketurene mange gange, andre er nye og knap så erfarne udi sejlads og fiskeri.
Vi forsøger alle sammen at give børnene en masse gode oplevelser.
Tonen om bord er som regel ligefrem og venlig, men måske mere kontant end nogle børn er vant til.
Det er skipper der bestemmer om bord!
Selvom det er for sjov vi tager på fisketur, så kommer sikkerheden i første række. Og et skib er ikke en legeplads, det kan fx være særdeles farligt at løbe på et glat dæk, eller at begynde at klatre op. Derfor skal besætningens beskeder adlydes.
Vi glæder os til en masse gode fisketure, det håber vi også at vi får. Hver eneste tur bliver forskellig, der er ikke garanti for at alle får fisk nok med hjem til aftensmaden.
Men man kan få lov til at styre når vi sejler, får fortalt om båden og de andre skibe og landet omkring os.
Vi ser tit marsvin og sæler, vi har set delfiner, en hval og mødt prins Henrik.
Der er garanti for at alle får en masse oplevelser, det plejer at være sådan at børnene forsøger at komme med igen. De kan de også – hvis der er plads, man kan egentlig kun komme med 1 gang. Og vi forsøger at fordele de ledige pladser der måtte komme så retfærdigt som muligt.
Lystfiskerne siger knæk og bræk.
Vi ønsker bare vi får godt vejr, og at det går som det plejer, så alle får de helt store smil på efter turene.

[contact-form 2 "Sommersejlads"]

 

 

Broen Anna Nyborg ligger ved i Træskibshavnen
Broen Anna Nyborg ligger ved i Træskibshavnen

4 Responses to “Aktiv Sommer”

  1. [...] Anna Nyborg af Århus HjemAktiv SommerHistorienKontaktMotorbetjeningSkibetSkibslauget [...]

  2. [...] Anna Nyborg En fiskekvase fra 1929 HjemAktiv SommerSkibetHistorienMotorbetjeningSkibslaugetKontakt [...]

  3. [...] Anna Nyborg En fiskekvase fra 1929 HjemAktiv SommerSkibetHistorienMotorbetjeningSkibslaugetKontakt [...]

  4. [...] Anna Nyborg En fiskekvase fra 1929 HjemAktiv SommerSkibetHistorienMotorbetjeningSkibslaugetKontakt [...]